Annonce

Annonce

Yveret renses før malkning

Hos robotterne er det særligt sprayarmen, der skal være fokus på. Den skal være så ren, at du ville spise af den, og så er det vigtigt, at man ikke er for nærig med patte-spraymængden. Foto: Irene Brandt

Rene køer giver lave celletal

Det er vigtigt at vide, hvilke bakterier der er årsagen til de høje celletal, hvis man ønsker at reducere problemerne.

»Lige så snart vi begynder at malke en ko, skal vi vide, hvad vi gør, ellers holder koen ikke i ret mange år,« sagde kvalitetsrådgiver Benny Kirkeby fra Seges, da han på åbent hus-arrangementet på Sepstrup Vestergård om yversundhed og celletal hos den ældre ko fortalte om, hvordan landmanden kan være et skridt foran celletallene.

Han anbefalede, at man får tilmeldt PCR 16 kit analyse af mælken fast en gang i måneden, fordi disse prøver viser, hvilke patogener der er årsag til besætningens celletal.

»Det er vigtigt at vide, hvilke bakterier der er årsag til problemerne, så man kan målrette sin indsats« sagde Benny Kirkeby.

Varme giver høje celletal

Celletalsgrafer de sidste tre år fra både konventionelle og økologiske besætninger viser, at celletallene stiger markant i udbindingsperioden.

»Men det har ikke noget at gøre med, at køerne er ude på marken i sommertiden. I stedet er det den højere temperatur, der giver bakterier gunstige forhold, og sidste sommer steg celletallene i rigtig mange kvægbesætninger,« sagde Benny Kirkeby.

Et rent yver uden plamager af afføring er en af de vigtigste parametre, når celletallene skal holdes nede.

»Derudover kan du hjælpe koen med at holde yveret rent ved regelmæssigt at brænde yverhår og klippe haler. Indstilling af sengebåse og korrekt monterede brystbøjler er nøglen til renere køer; men prøv jer frem i et par båse ad gangen, indtil I har fundet de rigtige indstillinger af inventaret,« sagde Benny Kirkeby.

Gode malkerutiner

Sætter man malkemaskinen på koen, før den har lagt mælken ned, skaber man grobund for infektioner i yveret. Benny Kirkeby præsenterede et skema, der illustrerede den anbefalede maskintid, som helst ikke skal overskride 5 minutter.

Benny Kirkeby er kvalitetsrådgiver hos Seges, hvor han rådgiver om yversundhed og celletal i malkebesætninger. Privatfoto

»Intervaltiden under malkning fra startforberedelse til påsætning skal være ca. 90 sekunder. 50 pct. af mælken skal være ude efter to minutter. Efter fem minutter aftages malkemaskinen,« sagde Benny Kirkeby.

Han anbefalede en rutine, strip-dip-dry-apply. Først formalkes koen grundigt, så tildeles alle patter skum. Derefter aftørres patter med én ren klud pr. ko og korrekt kludeteknik, inden malkemaskinen påsættes. Det sidste, der rører ved koens patter, er dermed en ren malkeklud. Efter malkningen dyppes patterne i et patteplejemiddel, der ud fra PCR-analysen passer til besætnings udfordringer.

Rene klude kræver hyppig vask

Benny Kirkeby kom også ind på behandlingen af malkeklude.

»Der skal minimum være en klud pr. ko. De skal vaskes efter hver malkning, og du skal have fokus på tre ting: Sæbemængden, vasketemperaturen og mængden af klude i vaskemaskinen,« sagde Benny Kirkeby.

Han anbefaler, at man vasker ved 90 grader. Nøjes man med 60 grader, skal kludene være i vand, der er 60 grader varmt i mindst 20 minutter, og de færreste vaskemaskiner holder den høje temperatur tilstrækkeligt længe. Og så skal vaskemaskinen max fyldes 2/3 op med klude.

Vælg pattegummi efter størrelse

Benny Kirkeby konstaterede, at pattegummi til malkemaskiner fås i mange former og farver; men uanset hvilken farve eller form, man vælger, så skal pattegummiet passe til besætningens patter, og det skal normalt skiftes efter 2.500 malkninger.

Kirkebys anbefalinger vedr. yverplejemidler:

Før malkning:
Skum før aftørring giver effektiv rengøring og reducering af bakterier på patterne.

Efter malkning pattedyp:

  • Reducér nye infektioner væsentligt ved brug af et effektivt middel
  • Vælg produkt ud fra PCR og skift mellem produkter hen over året
  • Dyp så hurtigt som muligt efter aftagning
  • Dæk i hvert fald 2/3 af patten
  • Benyt produkt med hudblødgører og plejemiddel.

»Pattegummiet er det eneste, der rører ved koen under malkningen. Det korrekte pattegummi i din besætning er det gummi, der tilgodeser 1. kalvs-køerne under malkning og er 1-2 mm mindre i gummiets krop end besætningens gennemsnitspatte,« sagde Benny Kirkeby.

Han understregede igen vigtigheden af, at koen er klar til at blive malket, når malkemaskinen påsættes, fordi pattespidserne er meget udsatte, hvis man sætter maskinen på, og der ikke kommer mælkeflow.

Se hvad du laver

Et mere praktisk råd fra kvalitetskonsulenten handlede om belysningen i malkestalden.

»Mange har alt for lidt lys i malkestalden, og så kan man ikke se, om yveret og især pattespidserne er gjort ordentligt rene inden malkningen. Du skal have et luxtal på mindst 500 i malkestalden, hvis du skal have ordentligt arbejdslys. Har du ikke det, kan du eventuelt bruge pandelampe,« sagde Benny Kirkeby.

Hos Bjarne Nebel, som var vært på åbent hus-arrangementet, er det malkerobotter, der servicerer køerne.

»Hos robotterne er det særligt sprayarmen, der skal være fokus på. Den skal være så ren, at du ville spise af den, og så er det vigtigt, at man ikke er for nærig med patte-spraymængden. Har man problemer med høje celletal, er smitten fra ko til ko sikkert for stor og desinficering af pattegummi mellem hver ko nødvendigt,« sagde Benny Kirkeby.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet